Foreword:
Sorrowisafeelingthatcomesandgoes,butwhenitstaysfortoolong,itcanbecomeaburdenthatweighsusdown.Weallhaveexperiencedsadnessatsomepointinourlives,andit'safeelingthatwewishwecouldavoid.However,sometimesit'sinevitable,andwehavetofaceithead-on.Inthisstory,wewillfollowthejourneyofayoungwomanwhohasbeencarryingtheburdenofsorrowfortoolong.Emilysatonherbed,staringatthewallinfrontofher.Shehadbeenfeelingthiswayforweeksnow,andshecouldn'tshakeoffthesadnessthathadtakenoverherlife.Shehadlostherfatherrecently,andthegriefwastoomuchtobear.Sherememberedthedayhepassedaway,andhoweverythinghadchangedsincethen.Herfatherwasherrock,herconfidant,andthepersonshelookedupto.Hewasherhero,andnowhewasgone.
Everydayfeltlikeastruggle,andshedidn'tknowhowtocopewiththepain.Emilyhadtriedeverythingtodistractherself,butnothingseemedtowork.Theonlythingthatgavehercomfortwasthememoriesshehadofherfather.However,eventhosememorieswerebittersweet.Whenevershethoughtofhim,shefeltapangofsadnessinherheart.Shemissedhimsomuch,anditfeltlikeapartofherhadbeentakenaway.Emilytriedtoputonabravefaceforherfamilyandfriends,butdeepdown,shewasstruggling.Shefeltlikeshewascarryingtheweightoftheworldonhershoulders,anditwasgettinghardertobear.Shehadlostinterestineverythingsheusedtoenjoy.Herhobbies,friends,andevenherstudiesdidn'tseemtomatteranymore.Itwaslikethecolorhadbeensuckedoutofherlife,andeverythingwasbleak.
Emily'sfamilyhadnoticedthechangeinherbehaviorandhadtriedtohelpher.Theyhadofferedhersupportandlove,butitwasn'tenough.Sheneededsomethingmoretohelphercopewiththelossofherfather.Oneday,afriendofherssuggestedthatsheshouldtrytalkingtoatherapist.Emilywashesitantatfirst,butshedecidedtogiveitatry.Shehadnothingtolose,andmaybeitcouldhelpherfeelbetter.Thefirstsessionwiththetherapistwasalittleawkward,butastheytalked,Emilyfeltlikeaweighthadbeenliftedoffhershoulders.Thetherapistlistenedtoherwithoutjudgment,andshefeltlikeshehadsomeonewhounderstoodher.Theytalkedaboutherfather,thememoriesshehadofhim,andhowmuchshemissedhim.Thetherapisthelpedherunderstandthatitwasokaytofeelsadandthatitwasanaturalpartofthegrievingprocess.
Astheweekswentby,Emilystartedtofeelalittlebetter.Shestillmissedherfather,butshehadstartedtoacceptthathewasgone.Shehadalsostartedtofindjoyinlittlethingsagain,likespendingtimewithherfriendsandtakinglongwalksinthepark.Theburdenofsorrowwasstillthere,butitwasn'tasheavyasbefore.Shehadfoundawaytocarryitwithoutlettingitconsumeher.Emilyknewthatitwouldtaketime,butshewaswillingtoworkonherselfandheal.Oneday,asshewaswalkinginthepark,shesawalittlegirlplayingwithherfather.Thesightofthemmadeherheartache,butinsteadoffeelingsad,shesmiled.Sherememberedthegoodtimesshehadwithherownfatherandfeltgratefulforthememories.Emilyknewthattheroadaheadwouldn'tbeeasy,andtherewouldbedayswhentheburdenofsorrowwouldfeeltooheavytobear.However,shealsoknewthatshewasn'taloneandthatshehadpeoplewholovedher.
Shecontinuedtoseethetherapist,andwitheachsession,shefeltlikeshewasgettingclosertohealing.Emilyhadrealizedthatitwasokaytoaskforhelpandthatsometimesit'sthebravestthingyoucando.Herfamilyhadalsonoticedachangeinher,andtheywereproudofherfortakingchargeofherlife.TheycouldseethatEmilywasslowlybecomingthepersonsheusedtobe,anditfilledthemwithjoy.Thejourneyofhealingwaslongandhard,butEmilywasdeterminedtocomeoutstrongerontheotherside.Shehadlearnedthatitwasokaytogrieveandthatitwasaprocessthatcouldn'tberushed.Shealsolearnedthattherewasnoshameinaskingforhelp,andthatsometimesthepeoplewelovethemostaretheoneswhocanhurtusthemost.Emilyhadforgivenherselffornotbeingokay,andhadstartedtoworkonherself.
Thetherapisthadbecomeaconstantsourceofcomfortforher,andshehadstartedtotrustherselfagain.Theburdenofsorrowwasstillthere,butitwasn'taburdenanymore.Itwasapartofher,andshehadlearnedtolivewithit.Emilyhadfoundawaytohonorherfather'smemorywithoutlettinghisdeathdefineher.Sheknewthathewouldhavebeenproudofherforbeingbraveandfornotgivingup.Thejourneyofhealingnevertrulyends,butEmilyhadlearnedtoembracetheupsanddownsoflife.Shehadfoundawaytocarrytheburdenofsorrowwithoutlettingitconsumeher.Intheend,Emilyhadrealizedthattheburdenofsorrowwasnotsomethingtobefeared,butsomethingtobeembraced.Ithadtaughthertolovedeeper,toappreciatethelittlethingsinlife,andtonevertakeanythingforgranted.Shehadfoundstrengthinherpainandhademergedasastrongerperson.